inQvation investerer i det danske medtech start-up, Cortrium

22. august 2018

inQvation investerer i det danske medtech start-up, cortrium

 

Ikke mere hjerteflimmer! inQvation intensiverer nu for alvor sin satsning inden for IoT-området med den nyeste investering i den danske medtech start-up, Cortrium. Cortrium har udviklet en trådløs sensor, der kan registrere og spore patienters kritiske symptomer ifm. hjertesygdomme. Vi glæder os meget til at tage aktiv del i Cortriums hverdag, hvor vi vil bistå med bl.a. tekniske og kommercielle kompetencer.

Hos inQvation ser man et stort potentiale i IoT-markedet. Derfor har vi i inQvation nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i det danske medtech start-up Cortrium.

Du kan læse mere om investeringen i Cortrium på Børsen og Finans.

”Cortrium er et utrolig spændende start-up inden for Medicinal Tech, hvor der er et stort potentiale for introduktion af IoT devices. Cortrium er et dansk start-up, der har haft stor international rækkevidde fra dag ét. Allerede nu har de etableret et salgssamarbejde med Pfizer, der skal være med til at sælge og markedsføre produktet på det tyske marked”, siger Claus Zibrandtsen, CEO i inQvation, og fortsætter: ”Med stærke samarbejdspartnere, tror vi på, at Cortrium vil gå ind og være en markant spiller på et i første omgang et stort europæisk marked og senere hen et globalt marked”.

Investeringen skal bruges til at etablere en salgsorganisation i Tyskland samt at skalere forretningen til nye markeder de kommende år. Karsten Madsen, CEO i Cortrium, uddyber:

”Nu sætter vi for alvor produktionen i gang og starter vores salgsudrulning af produktet. Vi har de sidste par år udført kliniske tests og vores device er blevet CE-godkendt tidligere i år, så nu er vi klar til at komme ud på markedet. Vi starter i Tyskland, men derefter er planen at udrulle det til Frankrig, England og Spanien næste år. Og så skal investeringen selvfølgelig også bruges til at udvikle produktet. Her er ambitionen at udkomme med en ny version, der indeholder flere features allerede i løbet af de næste år.”

Aktiv involvering fremfor passivt ejerskab
Som led i inQvations investeringsstrategi vil inQvation indgå som en aktiv del af virksomhedens daglige ledelse og drift fremfor udelukkende at udøve indflydelse på virksomheden via en bestyrelsespost. Claus Zibrandtsen udtaler:

”Vi tror ikke på rene passive ejerskaber. Hvis vi virkelig skal være med til at udvikle start-ups, kræver det også aktiv involvering fra vores side, og her mener jeg også involvering i iværksætterens dagligdag, hvor de virkelige udfordringer opstår. Derfor kigger vi også løbende på at udbygge inQvation teamet med profiler, der kan afdække en hel rejse for et start-up, så vi hurtigt kan hjælpe dem videre”.

Claus Zibrandtsen, CEO i inQvation

Allerede nu har inQvation en aktiv involvering i virksomheden. Karsten Madsen er rekrutteret direkte fra inQvation som ny CEO i Cortrium, og inQvations udviklingsteam har bistået Cortrium med løsning af forskellige opgaver inden for både hardware- og softwareudvikling.

Ifølge Karsten Madsen er det en stor fordel for virksomheden, at inQvation er aktivt involveret, så virksomheden kan nå dens målsætninger:

”Vi har brug for alle de ressourcer, vi kan trække på hos inQvation for at nå vores mål om at udrulle produktet på det tyske marked nu og ekspandere yderligere til andre europæiske markeder i 2019. For os er det derfor en kæmpe fordel at være placeret fysisk i inQvation, da vi hurtigt kan finde sparring og rådgivning inden for både de teknologiske og kommercielle aspekter.”

Gå ikke glip af nyheder