Vælg en side

inQvation udvider porteføljen: Velkommen til Onomondo

4. april 2019

[addtoany]

Millionrygstød til Onomondo: “Nu er vi for alvor klar til at spille i ‘den store liga’ og udfordre de traditionelle netværksoperatører”

 

Sådan siger co-founder og CEO i Onomondo, Michael Karlsen, efter at selskabet har landet en større millioninvestering fra inQvation og erfarne udenlandske business angels. Investeringen skal være med til at styrke Onomondos position fremadrettet og for alvor accelerere selskabets vækst.

Bag Onomondo står de to garvede netværksprofiler, Michael Karlsen og Henrik Aagaard, som hver især har godt 10 års erfaring inden for telekommunikation. Sammen har de udviklet et unikt mobilnet, der går på tværs af +700 mobiloperatører globalt, som gør det nemmere, billigere og mere sikkert at tilslutte IoT devices. I 2018 teamede de op med salgsveteranen Steen Boas Andersen, som tidligere har stået i spidsen for bl.a. netværks- og enterprisessalg hos Nokia og TDC. Med et stærkt team, der har stort kendskab til branchen, og med den seneste funding runde, er Onomondo nu for alvor klar til at lægge arm med de helt store spillere og indtage en ledende position i markedet:

“Med denne styrkelse af ejerkredsen og vores finansielle bagland sætter vi os for alvor i position til at komme iblandt de toneangivende spillere på området for IoT connectivity. Vi har allerede i dag et særdeles stærkt teknisk og kommercielt team, og med inQvations indtræden og nogle yderst erfarne kræfter i bestyrelsen er vi nu også klar til at håndtere de helt store kunder i vores industri – noget vi allerede har haft en tidlig succes med, og som vi nu for alvor skal accelerere”, udtaler Michael Karlsen.

Også fra inQvations side har man store forventninger til Onomondo og deres indtræden på markedet. Her har man fulgt teamet i nogle år og løbende haft en dialog om IoT markedet og de forandringer og muligheder, der er. Nu var tiden rigtig i forhold til at investere i Onomondo og hjælpe med at tage virksomheden til næste udviklingsstadie via en tilførelse af kapital og ressourcer:

”Jeg har fulgt teamet tæt på sidelinjen de sidste par år. Onomondo har til huse i vores IoT hub, hvor jeg har kunne følge med i deres rejse. Her har jeg set, hvordan de altid eksekverer på det, de sætter sig for. Om det er en ny teknisk feature eller en kommerciel aftale, så formår de at udføre og eksekvere på det. De har nu fundet en vinkel på deres forretning, som gør deres berettigelse yderst relevant. Fra dag ét har de tænkt stort, og de har formået at etablere et verdensomspændende netværk, der gør, at kunderne også er internationale fra start af. Når man møder et team som dem, skal man ikke lade muligheden gå forbi en. Jeg glæder mig meget til at arbejde tættere sammen med teamet og bidrage med viden inden for området, der giver dem det rygstød, de nu har brug for”, siger Claus Zibrandtsen, CEO i inQvation.

Hos Onomondo bifalder man den nye investering og ser frem til at samarbejde tættere med inQvation om at indtage flere internationale markeder:

“Vi har stor glæde af det setup inQvation kommer med. Både i form af stor industriel indsigt fra inQvation teamets rødder i GlobalConnect, et yderst stærkt kapitalgrundlag til at følge os hele vejen fremad, og et dedikeret team, der står parat til at hjælpe os i faserne, der kommer nu. For os betyder det, at vi både kan øge vores kommercielle momentum og udvikle vores teknologiske forspring yderligere.”, slutter Michael Karlsen

Børsen har bragt en rigtig fin artikel om vores nye investering i Onomondo. Læs den her.

gå ikke glip af nyheder