inQvation fejrer jul med tips og tricks

1. december 2018

Det kimer nu til julefest

 

Vi tror på, at vi alle kommer længst, hvis vi hjælper hinanden. Så derfor har vi lavet vores egen julekalender, der er spækket med gode råd, så du hurtigere, nemmere og billigere kan vækste din virksomhed. Hver dag i december frem til juleaften vil succesfulde iværksættere, spændende profiler i start-up miljøet og eksperter inden for forskellige områder dele ud af deres bedste tips og tricks med dig. Hold øje med vores Facebook-side, hvor vi hver dag frem til d. 24. december vil åbne en ny låge i vores julekalender. Du kan også få et samlet overblik over alle råd i dette indlæg.

1. DECEMBER: Velkommen til inQvations julekalender

Du kan godt begynde at glæde dig! For hver dag i december frem til juleaften vil succesfulde iværksættere, spændende profiler i start-up miljøet og eksperter inden for forskellige områder dele ud af deres bedste tips og tricks til dig.

Følg med her på inQvations Facebook-side i december, hvor vi vil åbne en ny låge hver dag. Alexander Karaas og Pernille S. Christensen fra inQvation fortæller mere om vores nye julekalender i den første låge. Rigtig god fornøjelse.

2. DECEMBER: FÅ STYR PÅ DIN EMOTIONELLE VALUE PROPOSITION

Har du helt styr på, hvordan du kommunikerer til dine kunder? Kresten Bo Nielsen, der er Partner og CEO i det digitale bureau Rethink, giver dig her et værktøj til at finde din virksomheds emotionelle value proposition. Svar på fire simple spørgsmål, og du ved præcis, hvordan du skal brande dit start-up.

3. DECEMBER: BRUG VIDEO TIL AT PROMOVERE DIT START-UP

Katrine Elvstrøm Krause fra streamingkanalen MOOT giver dig her hendes bedste råd, så du kan få succes med at promovere dit start-up ved hjælp af video. For med nogle enkle tricks kan du højne din videoproduktion og på den måde lave mere fangende og engagerende indhold til de sociale medier.

4. DECEMBER: TILTRÆK TALENTER TIL DIT START-UP

Er du i tvivl om, hvordan du tiltrækker talenter til dit start-up, der skal være med til at løfte hele virksomheden? Alexander V. Kragh er Co-founder og Marketingansvarlig i rekrutteringsbureauet Statum, der er specialiseret i rekruttering for scale-ups. Han giver her sit bedste råd, så du kan tiltrække de helt rigtige teammedlemmer til din virksomhed.

5. DECEMBER: TEST DIN IDE MED PRETOTYPING

Inden du udvikler dit næste produkt, kan det være en god idé at finde ud af, om dine potentielle kunder er interesserede i at købe produktet. Theis Barenkopf Dinesen introducerer dig her til pretotyping, så du kan udvikle det helt rigtige produkt – uden at udvikle det først!

6. DECEMBER: FÅ SUCCES MED DIN FORRETNINGSMODEL

Succes med din idé kræver en stærk og agil forretningsmodel. Nils Wegener fra strategivirksomheden 360° Sprint fortæller her, hvordan du kan lade dig inspirere af 55 generiske mønstre for forretningsmodeller. Se listen over mønstrene her.

7. DECEMBER: GODE RÅD TIL SALG SOM B2B-VIRKSOMHED

Som B2B start-up oplever du sikkert, at det der med at sælge dit produkt oftest ikke er lige nemt. Karsten Viuf fra Nabto har 20 års erfaring med salg af softwareløsninger, og han giver dig her to gode råd til at komme i gang med salgsarbejdet.

8. DECEMBER: TRE TING DU SKAL HAVE MED I DINE KONTRAKTER

Det er vigtigt at have det juridiske på plads, når du indgår aftaler med kunder og leverandører. Hvis du ikke har kontrakterne i orden, kan en ellers fed aftale pludselig komme til at koste dig dyrt, hvis der er noget, som går galt. Mousta M. Moustafa er advokat i inQvation og giver her tre bud på, hvad du altid bør have med i dine kontrakter.

9. DECEMBER: OVERVEJER DU ET ACCELERATORFORLØB?

Det kan være en god idé at deltage i et acceleratorforløb. Men hvilket forløb skal du mon vælge? Søren Lottrup er Partner iAccelerace og guider dig her, så du kan vælge det rigtige tilbud og få mest muligt ud af dit acceleratorforløb.

10. DECEMBER: BLIV VERDENSMESTER TIL AT PRÆSENTERE

Har du helt styr på dit hook? De første 5-10 sekunder af dit pitch kan være altafgørende! Mathias Bruhn er foredragsholder, underviser og coach inden for bl.a. præsentationsteknik og pitching. Han hjælper dig her, så du kan fange dit publikums fulde opmærksomhed inden for de første sekunder af dit pitch!

11. DECEMBER: GODE RÅD TIL DET PERFEKTE PITCH

Claus Zibrandtsen er CEO i inQvation og hører i forbindelse med vores investeringspulje en del pitches fra spændende iværksættere. Men hvad vægter han højt i et pitch?

Claus har tidligere på året skrevet en artikel, hvor han bringer 11 spørgsmål, du skal kunne besvare, hvis du vil gøre en investor som ham glad, tilfreds og nysgerrig efter at høre mere. Find de 11 spørgsmål her.

12. DECEMBER: FÅ DEN RIGTIGE INVESTOR MED PÅ REJSEN

Til dags dato har IndieFrame rejst 11,5 millioner i kapital. Hvordan har de båret sig ad med det? Det handler om det helt rigtige match mellem founder og investor. Cecilia Valsted og Lars Brask Frederiksen giver dig her deres bedste råd, så du også kan få succes med at rejse investorkapital.

13. DECEMBER: FÅ SUCCES MED CROWDFUNDING

SOUNDBOKS bragede igennem med deres crowdfunding-kampagne tilbage i 2016. Men hvordan bar de sig ad med at lave en succesfuld kampagne på Kickstarter? Hjalte Wieth er co-founder af SOUNDBOKS og giver dig her tre krav, du skal opfylde, hvis du vil crowdfunde dit produkt.

14. DECEMBER: FRA ENKELT MAND TIL STØRRE TEAM

Hvad skal du være opmærksom på, når du går fra en person eller en lille gruppe af founders, der lever og ånder for virksomheden, til at blive et større team af medarbejdere? Jess Fleischer fra Son of a Tailor giver dig her gode råd til at skabe et motiveret og dedikeret team.

15. DECEMBER: BLIV AMBASSADØR FOR DIT START-UP PÅ LINKEDIN

Hvad siger du til at opnå en markant større rækkevidde på LinkedIn? Og endda helt gratis? Som start-up er dit marketingbudget højst sandsynligt ikke særlig stort og måske endda slet ikke eksisterende. Derfor kan det ifølge Alexander Karaas, der er SoMe Manager i inQvation, være en god idé at inddrage sine private LinkedIn-profiler.

16. DECEMBER: TRE RÅD TIL DIN ÅRSAFSLUTNING

Har du helt styr på din årsafslutning? Vi nærmer os slutningen af 2018 med hastige skridt, og det betyder jo også, at langt de fleste virksomheder skal til at afslutte regnskabet. Her får du tre gode råd af Thomas Schjølie Grüner, der er Financial Controller i inQvation, så du kan afslutte dit start-ups regnskab bedst muligt.

17. DECEMBER: LAV SMÅ HACKS I DIN MARKETING

Konverterer din hjemmeside flere leads, hvis du gør den primære knap på forsiden grøn i stedet for blå? Marketing Manager i inQvation, Pernille Christensen, inspirerer dig til at lave små hacks i din marketing ved hjælp af data.

18. DECEMBER: SÆT KUNDEN I CENTRUM

Henrik Bo Hansen er CTO i inQvation og elsker teknologi! Han giver dig her gode råd til, hvordan du fra begyndelsen kan sætte kunden i centrum og løbende inddrage brugerne i produktudviklingen. For det er dine kunder, der skal købe og bruge dit produkt – ikke dig!

19. DECEMBER: FÅ LAVET REVIEW PÅ DIT PRODUKT

Kender du det, at man stirrer sig blind på sit arbejde, når man produktudvikler? Henrik Ehlert hjælper beboerne i inQvation med at udvikle nye produkter, og i denne video fortæller han, hvor vigtigt det er, at du får andre øjne til at kigge på dit arbejde.

Arbejder du med produktudvikling? Så find inspiration i disse 10 mantraer til at kombinere den bedste teknologiske løsning i det flotteste design.

20. DECEMBER: IMPLEMENTERING AF NY TEKNOLOGI

Når du implementerer ny teknologi, må det ikke blive teknologi for teknologiens skyld. Frederik Bonde er vores helt nye teammedlem og skal være med til at udvikle inQvation ift. forretningsudvikling og strategi. Han giver dig her gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal til at implementere teknologi.

21. DECEMBER: VÆRDIANSÆTTELSE AF DIT START-UP

I inQvation har vi vores egen investeringspulje, så vi har mulighed for at stille med risikovillig kapital og kompetencer til de iværksættere, vi tror på. Christian Læsø er med til at vurdere inQvations mulige investeringer, og han giver her et indblik i, hvordan vi værdiansætter start-ups.

Senest har inQvation investeret i Spiio, der er en spændende IoT start-up i Silicon Valley. De har udviklet en teknologi, som måler planters vækstforhold med data og dermed kan forudsige, hvornår planterne har brug for vand. Læs mere om investeringen her.

22. DECEMBER: HVORDAN PÅVIRKER KAPITALMARKEDER DIT START-UP?

Hvilke konsekvenser har en mulig handelskrig mellem Kina og USA for dit start-up? Og hvilken betydning har sidste kvartals kursudsving på din valuation? Henrik Østergaard, der er med til at kigge på inQvations mulige investeringer, fortæller i dagens låge, hvordan faktorer i markederne kan medføre store konsekvenser for dit start-up!

23. DECEMBER: TÆNK FLERE ÅR FREM NÅR DU PRODUKTUDVIKLER

Når du skal udvikle dit næste produkt, så tænk flere år ud i fremtiden! For teknologien bliver dobbelt så stærk og kommer til at koste det halve. Birger Hauge, der er CIO i Zibra A/S, fortæller i denne video, at Moores lov stadig gælder.

24. DECEMBER: HOLD FAST I DIT DRIVE

Så blev det juleaftens dag! Og vi runder inQvations julekalender af med en julehilsen fra Niels Zibrandtsen, som i 2016 solgte livsværket GlobalConnect A/S. Han fortæller i dagens låge, hvad der skal til for at lykkes som iværksætter – det kræver kompetencer, drive, en vilje til at gennemføre et projekt og arbejde helt igennem!

inQvation ønsker dig en rigtig glædelig jul! Vi håber, at du får nogle dejlige og hyggelige juledage med dine nærmeste.

gå ikke glip af nyheder